Resume af ugens kampe
Torsdag den 3. december
U 9 drenge Kolding HK – Kolding IF 12-9
Lørdag den 5. december
U 9 drenge Kolding HK – Erritsø G&IF 18-9
Status for U 9 drengenes 4 kampe i efteråret 4 kampe = 8 point og en målscore på 67-35
Søndag den 6. december
U 11 piger Vejen HK – Kolding HK Kampen er udsat

Seniorkampe efter nytår
2. og 3. division møder alle én gang Spiller man seniorhåndbold i 2. og 3. division, kan man se frem til en del færre kampe, for her bliver det sådan, at holdene kun møder hinanden i én indbyrdes kamp over hele sæsonen.
Har man nået at spille mod hinanden i efteråret, bliver returopgøret i foråret altså fjernet fra kampprogrammet.
Er kampen fra efteråret derimod blevet udsat, vil den udsatte kamp blive fjernet fra kamprogrammet, og så mødes holdene i foråret i stedet.
Det giver luft i programmet, da man ikke skal spille de udsatte kampe fra efteråret, og det gør kampprogrammet mere fleksibelt i forhold til Corona-afbud.
Det betyder, at Kolding HKs damer i 2. division efter nytår skal spille imod følgende hold:
Hjemme mod: Skanderborg Håndbold, DHG, Odense og Ejstrup/Hærvejen
Ude mod: VRI Risskov, Fredericia HK, SIF/Ansager, IK Skovbakken
Kolding HKs herrer i 3 division skal efter nytår møde følgende hold:
Hjemme mod: Vejle Håndbold, Kerteminde HK, IF Stjernen
Ude mod: Team Haderslev, SUS Nyborg og TM Tønder
Ingen ombrydning i Jyllandsserien, Serie 1, serie 2, serie 3 og serie 4
I de øvrige lokale seniorrækker er det besluttet, at der ikke bliver ombrydning. Det betyder, at der ikke kommer nye kampe ind efter jul, og at foråret i stedet skal bruges på at afvikle de kampe, der allerede er planlagt, men som ikke kunne gennemføres i efteråret.